Godt begyndt og klar til riffelprøven

Tag den obligatoriske skydeprøve, lær din nye riffel at kende og bestå riffelprøven første gang!

Kurset er et gennemarbejdet kursus for nye riffeljægere, der gerne vil have den bedste start på riffeljagten. Vi kombinerer effektiv teori med praktisk undervisning og giver dig det bedste grundlag for at bestå riffelprøven og at blive en god riffelskytte på jagt.

Vi er selv dedikerede riffeljægere og ved hvor vigtigt det er at kende sin riffel og at føle sig sikker i sin skydning – også på jagt. Derfor har vi lavet et kursus, hvor vi giver dig de bedst mulige redskaber til at bestå prøven og at blive en seriøs og dygtig riffeljæger. Kurset er bygget op i to moduler, der komplementerer hinanden og sikre at du får det hele med. Deltagelse i begge moduler er obligatorisk og gennemlæsning af det fremsendte kompendium er en klar fordel.

Max antal kursister: 10

Samlet pris for begge moduler: kr. 1500,-

Book en plads på kurset ved at skrive til os HER!

Modul 1: Forstå din riffel og teorien bag det gode skud

Modul 1 afholdes hos jagtbutikken Game Fair i Nærum. På modul 1 bliver du dus med din riffel og lærer at forstå dens funktioner til bunds. Vi gennemgår teorien og filosofien bag skydningen og arbejder med tørtræning, så du er klar til at vi skal på skydebanen.

Mange nye riffelskytter kan føle sig usikre på hvordan deres grej fungerer og om det de har købt passer til dem. Derfor starter vi med det helt grundlæggende, og sørger for at du lærer din riffel og kikkert at kende til bunds. Dine instruktører har skudt i mange år og med mange forskellige rifler. Vi har derfor også mange tips og tricks til hvordan man meget nemt trimmer sit udstyr, så man bliver gladere for at skyde med sin riffel. Der vil også være en våbenkyndig til stede fra butikken, der gennemgår alle rifler, og sikrer at du ikke har væsentlige udforinger med dit grej, inden du skal på banen.

Der vil også være 10% rabat på alle ikke nedsatte vare i butikken, så du kan købe ammunition til skydebane modulet.

Datoer: Tirsdag den d. 11. august kl. 18:00 – 21:00

Adresse:
Gamefair
Nærum Hovedgade 78-84
2850 Nærum
LINK TIL ADRESSE

Medbring: Egen riffel.
Forberedelse: Læs udsendt kompendie.

riffelprøve

Modul 2: På banen – mere end bare det obligatoriske

På modul 2 mødes vi på Hanebjerg skydecenter, til en god dag med en stejl læringskurve. Vi gennemgår og gennemfører alt fra indskydning til basis skydestilling, og de obligatoriske skydestillinger der skal til før man må gå til riffelprøve. Undervejs vil der blive lagt vægt på at skyde så behageligt, sikkert og jagtrelevant som muligt, så du også er klar til jagten efter at prøven er bestået. Det er den klare målsætning at alle kursister bliver klar til riffelprøven og føler sig rolige ifht. selv at fortsætte træningen på skydebanen. Derfor slutter vi naturligvis af med en test-riffelprøve på bukkeskiver, som alle deltagere kommer igennem.

Dato: Lørdag d. 15. august kl. 08:45  – 13:00

Adresse:
Hanebjerg Skyttecenter
Hanebjergvej 6
3400 Hillerød
LINK TIL ADRESSE

Kørsels vejledning: Ved ankomst kør ind ad indkørslen ved det store grønne skilt, hvor der står “Hanebjerg Jagtskydebaner – www.elgbanen.dk” og parker. Gå op ad vejen, forbi indkørsel-forbudt skiltet, og op langs bygningen til indgangen.

Medbring: Egen riffel og evt. jagtrelevante hjælpemidler, som til riffelprøven. Mindst 50 stk. ammunition, evt. både spidsskarp og jagt. En lille madpakke/snacks. Praktisk påklædning og fodtøj.

Vi medbringer rifler, optik og hjælpemidler som man kan prøve/teste, samt kaffe ad libitum.

Book en plads på kurset ved at skrive til os HER!

NB: Tilmeldingen er bindende og deltagelse på begge moduler er obligatorisk.

Leave a Reply

%d bloggers like this: