Et moderne jagttegnskursus for fremtidige jægere – Marts/april 2021

Jagttegnskursus København og Nordsjælland

Et moderne jagttegnskursus for fremtidige jægere, der ikke går på kompromis. Vi underviser i højt tempo, med stor entusiasme, og har et grundlæggende mål om at give dig den bedste start på din jagtkarriere som overhovedet muligt.

Kurset er et komprimeret forløb over to-tre uger i marts og april 2021.
Kurset sigter specifikt imod forårsprøverne hos Miljøstyrelsen.

Et moderne jagtkursus med respekt for traditionerne

2-ugers-forløbet er et jagttegnskursus med høj undervisningskvalitet og tempo, der fokuserer på at uddanne jægere og ikke kun “jagttegnsløsere”. 

Vi har optimeret vores kursus efter moderne undervisningsprincipper, der kombinerer e-learning og virtuel undervisning, med engagerende fysisk undervisning på en idylisk gård i Nordsjælland, hvor vi bla. leger med grej, får jord på støvlerne og ser hvad en jagthund, et gåsekald og et jagthorn egentlig dur til.

Kurset kommer rundt om mange aspekter af det at være jæger, samtidig med at vi sikrer at du er godt rustet til jagtprøven. Hos os får du dermed det bedste fra begge verdener, og vi har virkelig god erfaring med denne kombination.

Hvis du vil se hvad andre elever har sagt om lignende kurser, kan du se vores anbefalinger her.

IMG_5778

 

Der er undervisning følgende dage:

Jagttegnskursus marts/april 2021 Teori/Praktik: 9-17 alle dage
Lørdag 27/3: Helsinge Søndag 28/3: Helsinge Lørdag 10/4: Helsinge Online undervisning: 19-21:30 Tirsdag d. 30/3 Onsdag d. 31/3 Tirsdag d. 6/4 Torsdag d. 8/4 Skydning: Bookes individuelt online (Hver deltager skyder 1 time på to af de tre mulige skydedage). Torsdag d. 1/4 Onsdag d. 7/4 Onsdag d. 14/4

Undervisere

Undervisere på jagttegnskurset er David Carsten Pedersen, Nikolaj Trier og Hans Have, alle tre meget erfarne jægere og godkendte Jagttegnskursuslærere uddannet af Danmarks Jægerforbund.
 
David, Nikolaj og Hans lever og ånder for jagten i dens mange aspekter, og har mange års erfaring som jægere, skydeinstruktører og som jagttegnskursuslærere. Læs mere om underviserne her. David er derudover kendt fra TV, Radio og foredrag i hele landet, og er vært på podcasten Jagtradio, som du kan finde her.
 
 

 

Hvad er e-learning og virtuel undervisning?

Kurset inkluderer en e-learning pakke, så du kan lære den teoretiske del af pensum på en effektiv og moderne måde, på din iPad, computer eller telefon. Softwaren indretter sig efter dit niveau og giver dig den nødvendige viden, som vi derefter gennemgår i vores virtuelle lektioner.

De virtuelle lektioner, foregår over Zoom eller en lignende service. De foregår “live” med David som primær underviser. David har mange års erfaring med både undervisning og live tv, så vi lover at det bestemt ikke bliver kedeligt. Tvært imod. I de virtuelle lektioner gennemgår vi pensum, giver tips, tricks og baggrund for at forstå de dybere aspekter af jagtens verden. På den måde sikre vi at DU bliver en bedre jæger, og ikke bare består jagtprøven.

Deltagelse

Vi tager undervisningen meget seriøst og derfor er det vigtigt at man deltager på i de planlagte undervisningstimer, læser sit stof og deltager aktivt i undervisning – både den virtuelle og den fysiske. Hvis der er eventuelle dage hvor man ikke kan deltage skal dette meddeles underviseren inden kurset.

 

Skydning

Skydning er en vigtigt del af kurset og selvfølgelig inkluderet i prisen. Hver aspirant skal skyde to gange på to forskellige dage og skydetræningen planlægges individuelt. Vi lægger stor vægt på at skydning skal være sjovt for alle og at man lære at skyde godt fra starten, uanset køn eller alder. Så er man også bedre rustet til den efterfølgende haglprøve. Alle deltagere skal skyde to gange på skydebanen og der skal påregnes ca. én time pr. skydegang. Booking af skydetid er meget fleksibelt via onlinetilmelding, der sendes ud et par uger før kurset.

Hvis man er en anelse nervøs for skydningen så frygt ikke. Vi har haft alle slags elever igennem mange gange før, og vi er gode til at gøre skydning til en virkelig sjov oplevelse for alle.

Undervisningsmateriale

Vi underviser efter det nye og opdaterede jagttegnsmateriale fra Institut for jagt. Vi har selv været med til at redigere materialet og står dermed inde for at materialet giver dig den bedste start på din jagtmæssige karriere. E-learning materialet er inkluderet i prisen for undervisningen, og du vil modtage et link til bestilling af materialet efter din tilmedling til kurset. Ønsker du også at købe den fysiske bog, samt andre produkter fra Institut for jagt, sørger vi får at du får en rabat på dine køb.

Læs mere om undervisningsmaterialet her.

NB: Hvis du køber andre bøger, eller låner dig frem, så sørg for at få det oprindelige login og password med til online-prøverne.

Forplejning

Uden mad og drikke kan man ikke tænke klart, så derfor vil der selvfølgelig være kaffe og frugt inkluderet i løbet af dit jagttegnskursus med respekt for evt. coronarestriktioner mv. Vi lægger selv meget vægt på madlavning og tilberedelse af vildt, og kommer løbende ind på det i løbet af dit jagttegnskursus forløb.
 
12

 

Tilmelding

For at holde den høje kvalitet i undervinsingen og den gode stemning på vores jagttegnskursus har vi KUN mindre hold. Dette betyder dog at kurserne hurtigt bliver fyldt op. Hvis du gerne vil sikre dig en plads skal du snarestbekræfter din tilmelding på følgende måde:

1. Send en mail retur pr. deltager til med følgende oplysninger:

Fulde navn:
Adresse:
Mobiltelefonnummer:
Mailadresse:
CPR nummer:
(Vi skal bruge dit CPR nummer til indberetning af din undervisning og tilmelding til jagtprøve i Naturstyrelsens systemer. Og vi sletter naturligvis data efter overenstemmelse med persondataloven)

2. Indbetal kursusgebyr på kr. 5.495,-

Gebyret inkluderer:

  • al undervisning
  • skydebaneleje samt alle patroner
  • lerduer og forsikringer
  • E-learning modulerne

Din plads på holdet er reserveret når det fulde beløb er indbetalt og du har fået en bekræftelse retur pr. mail. Din tilmelding er bindnede og beløbet gives ikke retur ved aflysning eller udeblivelse.

Send tilmedling på denne mail – og indbetal venligst på:

Kontonummer: 5324 0000246507

 
SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER I PRINCIPPET DAGEN FØR KURSUSSTART – Men bemærk at forårskurset historisk har været udsolgt inden jul. Bemærk at du først er tilmeldt når kurset er betalt.

Følg os på FACEBOOK!

FORBEHOLD FOR CORONA-RESTRIKTIONER

Vi gennemfører naturligvis kursus med størst mulige respekt for alles sundhed og sikkerhed i alle realtioner, -også i fohold til Covid-19. Vi har god plads omkring os og bruger sprit hvor det giver mening.

Idet vi naturligvis forventer at kunne gennemføre kurset til foråret uden begrænsning i forhold til forsamlinger, kan øgede restriktioner gøre at vi må udskyde dele eller hele kurset til et senere tidspunkt. Vi regner med alle tilmeldte deltageres opbakning og forståelse for dette.

Leave a Reply

%d bloggers like this: